Kort fortalt havde jeg arbejdet i virksomheden i 4 år, og blev fyret bare 4 dage før jeg skulle tilbage fra min barsel. Min fagforening tog straks sagen da den var klokkeklar og jeg endte med en erstatning. Men det økonomiske var slet ikke det største problem…

Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden om jeg en dag skulle fortælle offentligt om hvordan jeg blev fyret og fik erstatning for det, så havde jeg sagt, Aldrig! Det er jo at skyde sig selv i foden. Hvem vil dog nogensinde ansætte en person der pudser sin fagforening efter en virksomhed? Dette på trods af at jeg jo ikke havde gjort noget forkert.

Som nævnt havde jeg arbejder i virksomheden i omkring 4 år, startede i kundeservice, igennem bogholderiet og ind i returafdelingen for til sidst at være blevet marketingassistent. Jeg var glad for mit job og glad for mine mange kollegaer. De mennesker som jeg jo brugte det meste af min vågne tid sammen med. Jeg var 28 da jeg blev gravid og skulle være mor i december 2010 og gik på barsel som de fleste ca. 4 uger før. Alt var fint og jeg sagde på gensyn til mine kollegaer.

Under min barsel holdt jeg kontakten til arbejdet og var også inde og vise baby frem et par gange. Jeg husker at jeg ca. en uge før jeg skulle starte på arbejde skrev på min Facebook at jeg glædede mig til at komme tilbage. Flere kollegaer svarede at de så frem til at få mig tilbage.

Men så et par dage efter fik jeg en mail fra personalechefen, tror jeg hun var blevet på det tidspunkt. Hun havde også været min chef da jeg startede i kundeservice, men var det ikke nu. Hun bad mig komme ind til en samtale med hende og HR-chefen. Jeg kunne godt regne ud hvad der skulle ske og overvejede et kort sekund at ringe til min fagforening og bede dem tage med til mødet. Men følte også det ville være pinligt hvis jeg nu ikke skulle fyres alligevel. Set i bagklogskabens lys skulle jeg have gjort det.

Jeg møder op, får en rundvisning fordi der er flyttet lidt rundt på folk og nogle er opsagt osv. En marketingassistent som er startet længe efter mig og som kun havde været der et par måneder er nu blevet junior product manager, et kort sekund kan jeg jo håbe at det er også hvad der venter mig. Men nej. Jeg skal opsiges og begrundelsen er at man ikke skal have marketingassistenter mere. Jeg spørger faktisk også ind til den kollega der er blevet forfremmet, men hun skal blive. Der er ingen kritik af mig eller mit arbejde, kun at det er omstruktureringer. Man forsikrer mig om at jeg ikke har gjort noget forkert.

Jeg får lov at være alene i mødelokalet og sunde mig lidt bagefter. Jeg ringer straks til min fagforening og siger at jeg er på barsel og lige blevet fyret. ”kom her ud nu” siger de. Jeg tager derud og de siger at den er klokke klar. Det er en 100 % uberettiget fyring uanset hvad der er af undskyldning. De starter en sag.

I den efterfølgende tid føler jeg mig som en stor fiasko. Jeg er fritstillet og er straks gået i gang med at søge nyt job. Men jeg føler mig sat 100 år tilbage. Jeg har lige haft ammehjerne i et år og ikke fået bare en uge tilbage hvor man kunne friske op på sin kunnen. Min selvtillid på det faglige er helt i bund.

Ud over det oplever jeg også at kollegaer svigter mig. Det er åbenbart kommet frem for alle at jeg er gået til min fagforening og pludselig er jeg bad standing. Jeg skriver på Facebook at jeg er blevet fyret og en af mine Facebook venner skriver ”sagsøg dem langt ind i helvede”. Det bliver åbenbart fremlagt som mine ord og jeg kan konstatere at jeg ikke kan stole på de kollegaer jeg er ven med på Facebook. Jeg må fjerne dem alle.

Flere af dem som jeg forsøger at tale med, siger at de ikke vil tale med mig, de skal være loyale overfor arbejdspladsen. Her må jeg igen huske læseren på at jeg ikke havde gjort noget forkert. Men jeg bliver straffet, jeg får brændt mine broer, jeg bliver sat tilbage i min karriere.

Da vi efter mange måneder sidder og skal indgå forlig er det med en helt 3. person. De to der fyrede mig er ikke længere ansat. Den person jeg sider overfor er en meget sympatisk person og heldigvis går mødet godt og forhandlingerne foregår stille og roligt og i god tone. Jeg bliver tilkendt omkring 4 måneders løn inkl. pension og feriepenge i erstatning og vi giver hånd. Fagforeningen lover at de ikke vil lade sagen komme ud offentligt og det er en del af aftalen at man ikke taler mere om det. Det er første gang at virksomheden agerer professionelt og det hele går kun godt fordi der sidder en dygtig og sympatisk leder og jeg har kun stor ros til ham.

Jeg nævner ikke virksomhedens navn her, for det er ikke relevant i den her sag. Jeg kan faktisk heller ikke huske om jeg også skrev under på ikke at tale om sagen i sin tid.

Efter 4 måneder uden job finder jeg et nyt som jeg bliver rigtig glad for. Men det sker først efter mere end 200 ansøgninger og en benhård selvskoling af mange af mine kvalifikationer som jeg skal have opdateret. Det er og bliver en unfair kamp som jeg skulle igennem selvom jeg ikke havde gjort noget forkert.

Jeg blev fyret på et tidspunkt hvor jeg allerede lå ned. Og det er lige netop derfor at det ikke er ok at fyre folk på barsel.

Virksomheden gennemførte en større fyringsrunde bare en måned efter min fyring. De kunne altså havde undgået hele sagen og gjort mig en kæmpe tjeneste ved at lade mig starte i mit gamle job og fyre mig sammen med de andre en måned efter. Så havde de været home free.

Der er stadig kollager fra den gang som jeg ikke har noget som helst kontakt med. Og så er der andre som jeg har som forbindelser på LinkedIn. Tiden er gået og jeg bebrejder ikke mine tidligere kollegaer. Jeg bebrejder den uprofessionalisme som der blev udvist fra virksomheden og lederens dårlige håndtering efter min fyring.

Jeg gjorde ikke noget galt. Det var ikke min skyld at jeg blev fyret. Opførte jeg mig 100 % perfekt efterfølgende? Måske ikke. Jeg blev jo også paranoid fordi jeg ikke vidste hvem jeg kunne stole på. Så jeg handlede derefter.

Hvorfor river jeg op i det her nu? Fordi det er en del af min historie på arbejdsmarkedet som jeg ikke har haft mulighed for at kunne tale åbent om før nu. Og så tænker jeg folk synes det er rart at læse om noget andet end corona igen. 😉

Ville du ansætte en person som du vidste havde lagt sag an imod sin tidligere arbejdsplads?