Man skal ikke være bange for at begå fejl, slet ikke hvis de er forholdsvis små og uskyldige, og slet ikke hvis det kan skabe engagement på din Facebook side.
Det vi gerne vil opnå på Facebook er, at vores følgere engagere sig og deltager i det ting vi lægger op. Det betyder nemlig, at der er langt større chance for, at de ser vores opslag og reklamer når vi lægger dem op efterfølgende.
Noget jeg har opdaget der virkelig kan give mange kommentarer og likes (gerne dem der griner), er hvis man kommer til at lave en lille fejl. Folk ELSKER at rette andres fejl, og især den gruppe på Facebook som bruger mest tid derinde.
Jeg har et eksempel her fra min egen Facebook side. Jeg havde postet et billede af en rundkirke fra Bornholm. Billedet viser Nylars kirke, men jeg skrev som om det var Ols kirke. Og der gik da heller ikke lang tid før reaktionerne kom. Flere påpegede at navnet fra forket, og kommenterede derved på mit opslag.
Dagen efter skrev jeg selvfølgelig ”tak”, og ”godt spottet” og rettede den lille fejl, imens jeg glædede mig over dejlig mange kommentarer på mit indlæg. Ingen skade sket, fejlen var uskyldig, lille og ubetydelig.
Prøv selv, hvis I tør…