Hvorfor QR koden er død… eller måske burde den være det.


Spørg lige dig selv om du har brug for en QR kode.

Hvis du KUN operere online, så skal du helt sikkert ikke…

Hvis du operer offline, så skal du nok heller ikke, men læs lige her hvorfor…

Hvornår scannede du selv sidst en QR kode? Er det et par dage siden… lidt mere end et par dage ikke? Sandheden er at vi ikke bruger QR koderne mere. Tit er intentionen bag super god. Eks. besøgte jeg en legeplads i sommers på Bornholm hvor man kunne scanne en QR kode og derved få en historie om et dyr. Super idé… men det fungerede ikke i praksis.

For det første lå legepladsen midt inde i en tæt skov og det var næsten umuligt at få signal. Og når man scannede koden virkede det ikke. FAIL… og det havde vist været en ret bekostelig omgang at lave denne legeplads…

Dette er bare et eksempel på at det tit ikke virker efter hensigten… men den største hindring er faktisk at folk ikke gider at scanne QR koden…

Tænkt over det: For at scanne koden skal jeg først finde mit scanne-program og så skal jeg have min telefon helt hen foran QR koden og stille fokus… Måske var det nemmere hvis jeg bare tastede www.historieomdyr.dk og fik min historie. QR koden er en unødvendig service.

Hvis du kommer til udlandet kan du ikke bruge koden fordi du tit står et sted hvor der ikke er gratis WIFI og du har slået din egen fra for at sikre dig mod den tårnhøje telefonregning.

QR koden var i din tid moderne og smart og noget der viste at man var med fremme i skoen. I dag er den måske egentlig bare lidt pinlig at have på.

MEN ingen regler uden undtagelser. Når jeg sidder der hjemme og nørder med at læse mit Illustreret Videnskab så kan jeg i bladet scanne en kode og se en lille video. MEGA smart, hvis altså jeg ikke skal rejse mig efter min telefon… Og så kommer bladet vist også online nu… og der er sjovt nok ikke noget link LIGE der hvor QR koden er… skal jeg så scanne min skræm?

Konklusion: Hvis du overvejer en QR kode så overvej nøje om der er brug for den og om ikke et tekst link måske er bedre…

Wrong QR code broken into pieces isolated