I 2019 var jeg et sted i min karriere hvor jeg følte jeg var gået i stå. Jeg udviklede mig ikke på min daværende arbejdsplads og jeg kunne godt se at det var tid til at komme videre hvis jeg skulle videre mod toppen. Min ambition var at blive leder.

Jeg var i slut 30érne og det er her de fleste kvinder topper i deres karriere, så det var lidt nu eller aldrig. Jeg havde selvfølgelig søgt andet arbejde, men da jeg ingen erfaring havde som leder så var det svært at få de stillinger.

Så kunne jeg søge en lignende stilling som den jeg havde i en anden virksomhed, og så håbe på at jeg kunne arbejde mig op ad. Men det var også ret usikkert og det lykkedes heller ikke rigtig for mig.

I brancher som it, markedsføring, design osv. så er det vigtigt at holde sig opdateret og hele tiden følge med i udviklingen. Der følte jeg i høj grad at jeg kom bagud og blev overhalet af de unge. Ikke en fed følelse når man stadig selv er under 40.

Så hvad skulle jeg gøre, jeg kunne blive og kæmpe for min ret og mit mål og hele tiden stræbe efter det næste karriere move.

Eller…

Jeg kunne gøre noget helt andet…

Stå af hamster hjulet og dyrke andre værdier i livet…

Jeg havde længe tænkt på at blive selvstændig, så da muligheden for at blive det bød sig, endda hjemme på min fødeø, så var det nu valget skulle tages.

Jeg købte derfor i 2019 et vandrerhjem på Bornholm sammen med min mand som vi driver i dag. Og ja i forhold til corona var det temmelig dårlig timing, men det tager vi med.

Konsekvenser er så også at jeg nok definitivt kommer til at sige farvel til et fremtidigt job indenfor markedsførings, it eller design. For det er ikke meget man udvikler på den front når man koordinerer morgenmad, rengøring, medarbejdere, og alle de små ting der dukker op. Det styrker heller ikke mine kompetencer at stå og tømme opvaskemaskinen eller gøre toiletter rent.

MEN til gengæld kan jeg forhåbentlig om noget tid kalde mig en dygtig og erfaring vandrerhjemsvært og virksomhedsejer som har lært en masse nye ting. Ting der ikke nødvendigvis driver mig frem mod toppen af poppe, men nok til at jeg kan få et godt job hvis livet som selvstændigt ikke skulle vise sig at være lykken…

Lige nu… i 2021 hvor vi gør klar til en ny lejrskolesæson, så er det lykken…

Livet er roligt, de udfordringer der kommer, er små, og vi elsker at vi selv bestemmer og at det bare er os.

Og så blev jeg jo leder… jeg har pt. to ansatte… og synes det går rigtig godt. De trives og vi trives, det er vigtigste…