Overvejer du at uddanne dig til grafiker?


Så er her er par ting du kan bruge til, at finde ud af om det er den retning, du skal gå.

Hvad laver en grafiker?
En grafiker er en visuel kunstner, der arbejder med design, der skal kommunikere et budskab til andre, enten via printede medier, video, online medier, animation m.m.

En grafiker arbejder primært med udvikling af:
Magasiner, aviser, Journaler/rapporter, reklamer, marketing materiale, logo og branding, internet og websider samt interaktive medier.

Hvad kræver det for at blive en dygtig grafiker?
En bachelor i grafisk design er som regel et minimumskrav de fleste steder. Ud over det forventes det, at du er skarp til teknik og diverse programmer til webløsninger m.m. Du skal være kreativ, god til at kommunikere og gerne være en født problemløser. Du skal altid holde dig opdateret med de nyeste grafiske programmer. Du skal for at kunne sælge dig selv på arbejdsmarkedet, også have lavet en top sælgende portefølje (portfolio), der viser dine bedste designs.

Erfaring skal der til.
For at få et drømmejob som grafiker, skal der minimum 2-4 års erfaring til, det får du enten via et godt studiejob eller ved at starte som eks. design assistent eller marketing assistent.

Hvad kan du tjene?
En in-house grafiker som eks. er ansat i et firma som grafiker får mellem 25.000 til 45.000 alt efter virksomhed og erfaring. Arbejder man på reklamebureau, er lønnen som regel en del højere, men der forventes også langt mere i form af “interessetimer” og konstant nytænkning. Er drømmen bureau, som eks. Art Director, skal du gå efter at arbejde på bureau fra starten.

Chancen for at få et job?
Der er stor konkurrence men heldigvis også en del jobs. Uddannelsen og erfaringen gør at man kan søge mange forskellige jobs inden for området, eks.: marketing assistent, emballagedesigner, spiludvikler, webmaster, webdesigner, grafiker, multimediedesigner, underviser osv. Der er også den mulighed at starte sit eget firma, hvis man har netværket i orden. De dygtigste får helst sikkert et job.

Er drømmen et job i den kreative branche, så er der ingen grund til ikke at springe ud i det. Mulighederne er mange!

Design