Sådan køber man et hostel


Det der med at lave hel sit liv om fra 9-16 job og blive fuldtids selvstændig er en stor beslutning. Det er også en beslutning der kræver at man er klar til at gå ind i en rigtig lang købsproces der i sidste ende måske ender med at man alligevel ikke når sin drøm.

Er du klar til at ofre de penge der skal til og satse?
Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om du er klar til at lave dit liv helt om. Og så skal du gøre op med dig selv om du er klar til at ofre de penge det koster, uanset om du når i mål eller ej.

Vi måtte i den her proces punge ud med omkring 30.000 kroner, dels til revisor, dels til advokat, dels til ejendomsmægler.

Når du er klar på at satse og bruge de penge der skal til, så skal hele tiden have is i maven og sige til dig selv, at du kan risikere at miste det hele og tabe alt på gulvet. Du skal være indstillet på at det kan ske og så sige at du så har lært noget og er blevet klogere på så sådan proces.

Danhostel Sandvig

Lang proces
Her kommer så det vanvittige, den lange proces, som jeg her har forsøgt at skitsere step for step. Vi starter i begyndelsen af marts 2019 og slutter først i slutningen af juli 2019. Det starter med at vi ser stedet er til salg.

Kontakt nuværende ejer.

Lav budget.

Skaf regnskab.

Tal med ejendomsmægler.

Planlæg budget.

Lav forretningsplan.

Første fremvisning af stedet.

Spørgsmål til mægler.

Vurdering af hus.

Tal med egen bank.

Modtage endeligt regnskab.

Juster budgetter.

Få andres syn på budget og plan.

Send budget m.m. til egen bank.

Aftal ny fremvisning af stedet.

Modtaget afslag fra egen bank.

Kontaktet tilflytter konsulent.

Kontaktet anden bank.

Send diverse til anden bank.

Tal med tilflytter konsulent igen.

Kontakt erhvervsfond.

Kontakt endnu en bank.

Tal med bank nr. 2.

Afslag fra bank nr. 2.

Tal med bank nr. 3.

Skaffe provenu beregning på salg af bolig.

Skaffe årsopgørelser fra skat og bank.

Få lavet betingelser for privatlån.

Ring til revisor.

Danhostel generalforsamling godkender lånemulighed.

Send ansøgning til erhvervsfond.

Ansøge om lån hos Danhostel.

Rykke revisoren.

Kæmpe sig ud af jeg giver snart op og hvorfor skal det være så besværligt fasen.

Græde i fosterstilling.

Svare på 200 spørgsmål fra revisoren som jeg ikke kender halvdelen af svarerne på.

Besvime over prisen på revisor.

Kontakt bank/realkredit institut nr. 4.

Ud og besøge et andet værtspar og høre om deres hverdag.

Fremsende diverse papirer til erhvervsfonden.

Gennemgå budgetter fra revisor.

Sende budgetter m.m. til bank og erhvervsfond.

Besøge stedet igen og tage mål.

Undersøge priser på storkøkken udstyr.

Interview med erhvervsfonden.

Telefonisk rykning af bank 3.

Godkendelse fra erhvervsfonden.

Ny skriftlig ansøgning til Danhostel.

Ny mail til bank 3 om at erhvervsfonden nu er med.

Modtage svar fra bank 3. Der er med.

Send info til revisor.

Send alt materiale til realkreditinstitut.

Gennemså ansvarsområder.

Afvent Danhostel bestyrelsesmøde.

Modtag tilbud fra bank og sende videre til revisor.

Send underskrevet budgetter til revisor.

Afvente Danhostels bestyrelses beslutning.

Giv første bud på stedet.

Diskuter med arrogant mægler.

Giv andet bud.

Vendt med is i maven.

Giv endnu et bud.

Find alternativ virksomhed at overtage.

Stil ultimativt sidste bud.

Vent.

Hav is i maven.

Send en anden til forhandling.

Giv op.

Overvej alt igen.

Start forfra.

Tal direkte med nuværende ejer.

Kom med ultimativt sidste bud igen.

Afvent.

Sælger accepterer bud.

Modtage købsaftale.

Kom med forbehold til købsaftale.

Modtage sælgers afvisning af forbehold.

Kontakt 5 advokater før man finder en der har tid.

Græd snot over at det bare skal være besværligt.

Send alt materiale til advokaten.

Send alt materiale til revisoren.

Få revisor til at tale med mægler.

Skriv til mægler igen.

Skriv til bank.

Modtag ny købsaftale.

Sæt eget hus til salg.

Tal med revisor.

Ring til bank og afvent de ringer tilbage.

Ring til bank igen eftersom de ikke ringede tilbage.

Få godkendelse af bank på mellemfinansiering.

Skriv til mægler.

Ring og ryk advokaten.

Besvim over prisen på advokaten og band over den besværlige mægler der ender med at trække alt ud og koster os kassen i forhandlinger.

Afvent advokats forhandlinger med mægler.

Ryk advokat.

Skriv til sælgers mægler igen.

Tal med mægler.

Modtag endelig købsaftale.

Underskriv købsaftale og håb på at vi ikke har købt katten i sækken.

Sælger underskrive købsaftale.

Afvente sælgers forbehold.

Endelig handel.

Så hvis du tror at det er let og lige til, så husk at du har hørt noget andet fra mig. Vi overtager Danhostel Sandvig 1. januar 2020 og er klar til at starte et helt nyt liv på Nordbornholm.