Lidt forhistorie
Jeg er født spinkel, var en spinkel baby og et spinkelt barn. Åle slank som ung og kunne spise alt hvad jeg ville uden at tage et gram på. Jeg motionerede ikke, men var stadig tynd. Ja jeg ved det, alle hader mig.
MEN, da jeg som 29-årig bliver gravid, tager jeg 17 kilo på. Det skulle jeg også for jeg vajede kun 48 kilo og min krop skulle have noget at stå imod med.
Jeg smed de fleste kilo efter fødslen og lå sådan stabilt omkring de 50 kilo i nogle år. Men der sker noget med en når man bliver 30… åbenbart…
Den krop jeg havde taget for givet, kom ikke af sig selv. Jeg løb da også, og var generelt aktiv, men spiste alt hvad jeg ville.
Men så begyndte jeg at få migræne af at løbe, så stoppede det. Så gik der noget tid, så kom Corona. Jeg vejer mig sjældent fordi jeg plejer at være ligeglad med hvad der står på vægten.
Men en dag da jeg købte en trøje i medium der sad stramt, og jeg igen kæmpede med at lukke bukserne og stod foran spejlet, gik det op for mig, at jeg var blevet større end hvad jeg selv synes var fedt.
Jeg vejede mig… vægten sagde 58,7 kilo…. Fuck tænkte jeg. Hvordan kan lille i-flere-år-kun-48-kilo mig nærme mig de 60 kilo. Ja grunden er jo let at finde. For meget kage, chips, slik, sodavand og alkohol. Og alt for lidt motion.
Så nu skulle det være, slankekur for første gang i mit liv
Jeg har hørt at man kan tabe sig et kilo om ugen, så det blev målet. En måneds kur og smide 4 kilo og kommer ned på 55 igen. Gerne mindre jo, 54 ville også være fint, 53 også ok, men så skal jeg nok heller ikke længere ned.
Min kur
Så jeg startede på kur. Stoppede med alt slik, sukker, chips, kage, sodavand og alkohol. Og nu vil nogen nok sige at det er svært at være på kur. Jeg vil sige, nej det er ikke svært… men det er kedeligt. Hold nu kæft hvor er det kedeligt. Kedelig mad… havregryn til morgenmad, rugbrød til frokost, en portion alm. aftensmad (man skal også leve) og snacks var begrænset til gulerødder, riskager og bananer. Ud over det så SKULLE jeg gå mindst 10.000 skridt om dagen og gerne tage 100 squats hver dag også. Ja det sidste blev nok kun til knap halvdelen de fleste dage. Og så begyndte jeg at løbe mindst en tur hver uge igen. Heldigvis uden migræne endnu. (7-9-13 og alt det der)
Status nu er
Jeg har været på kur i 3 uger og i går sagde vægten 55,8 – det virker altså! Og kuren er så simpel som den kan være… forbrænd flere kalorier end du indtager. Jeg tager en uge mere. Og jeg har faktisk slet ikke lyst til at det søde mere. Men jeg skal snart ud og have en stor is… og snart spise lidt mere normalt igen. Men jeg tror jeg stadig vil begrænse mig. Spise lidt mindre i hverdagene så jeg kan tillade mig at tage en burger om søndagen og en is om lørdagen.
Sulten?
Ja en gang imellem er jeg sulten, men ikke mere end at jeg godt kan vente den ene eller to timer der er til aftensmad. Ellers må jeg tage den gulerod eller banan der skal til for at holde den gående.
For nyligt prøvede jeg også en juicekur, læs min mening om den slags her.